Schweisstræning for begyndere.

At gå spor er en rigtig god aktivitet for hunden. Det øger hundens evne til at koncentrere sig og arbejde selvstændigt dog under førerens kontrol. Hvis en medhjælper har udlagt sporet, ved hundeføreren jo ikke hvor sporet er og kan derfor ikke dirigere eller på anden måde hjælpe hunden med at udrede sporet. Derfor lærer hunden at arbejde 100% selvstændigt.

Jeg vil her fortælle lidt om hvordan man selv kan komme i gang med at gå spor med sin hund. Lad mig understrege at de metoder jeg beskriver, er dem som jeg selv startede med og stadig bruger, og at det ikke nødvendigvis er de metoder som er de officielle ifølge ”eksperterne”. Selvfølgelig får man den bedste viden og træning ved at melde sig til et kursus i schweisstræning men for dem som ikke har tid, lyst, råd, mulighed eller bare vil hurtigt i gang, vil jeg her i forklare lidt forenklet hvordan man kan begynde.

Sporudlægning.

Find et egnet område. Det kan være en mark, eng, skov, den lokale park eller i baghaven. Kun fantasien sætter grænser. Det vigtige er at der ikke er andre hunde eller for mange mennesker som kan forstyrre hunden under sporsøget.

Gå ud uden hund og find et startsted og marker det med en pind eller gren så du selv ved nøjagtigt hvor sporet starter. Husk at det er vigtigt at sporet lægges i medvind så hunden kun får færten fra sporet i jorden og ikke med vinden. Hav et kødben eller et stykke kød bundet på en snor som du kan trække efter dig for at forstærke færten. Du kan også sagtens starte med blod (schweiss). På startstedet træder du et trekantet areal på ca. 1kvm. hvor den øverste spids peger i den retning som sporet skal gå. Dub startstedet med kødet eller dryp med schweiss og begynd at gå sporet i den planlagte retning, trækkende kødet efter dig eller giv et let sprøjt schweiss med sprøjteflasken for hvert skridt du går. De første skridt skal være med kort mellemrum for efter ca. 10 meter at gøre skridtene længere. Lav sporet 50-100 meter til at starte med. For enden af sporet lægges lidt godbidder. Nu er sporet lagt.

Sporsøget.

Hent hunden og gå roligt en tur i området for at lade hunden vænne sig til de dufte som er det pågældende sted, dog uden at hunden får færten af sporet. Når sporet er ca. 30 minutter gammelt føres hunden hen mod startstedet med vinden i ryggen. Stop hunden 3-5 meter før startstedet og giv den evt. en sporsele på. Hvis hunden har et alm. halsbånd på, skal du føre linen under maven, mellem hundens ben så hunden kan få snuden ned til jorden. Før nu hunden helt hen til startstedet og peg og krads på jorden for at vise at her er der noget interessant som bør undersøges nærmere. Hunden vil nu begynde at snuse og først når den har snuden ved jorden giver du kommandoen ”søge spor” i en rolig tone samtidig med at du roser og opfordrer hunden til at forsætte. Hvis hunden løfter hovedet skal du straks standse søge-kommandoen, så hunden lærer at den korrekte søge-adfærd er med snuden ved jorden. Hunden vil nu afsøge startstedet og skulle herefter gerne begynde at gå ud af sporet. Hvis hunden går af sporet, standser du op og forholder dig passiv med hunden i stram line så den ikke fortsætter væk fra sporet. Hvis hunden ikke selv finder tilbage på sporet, venter du til hunden søger din kontakt måske bare med et kort blik (så du skal virkelig have øjnene på hunden). Du viser med hånden hvor sporet med 100% sikkerhed er samtidig med at du giver “søge spor” kommandoen. Når hunden når til enden af sporet og finder godbidderne, roses hunden selvfølgelig for sin præstation.

Når hunden er blevet sikker og forstår at gå sporet, gøres sporet ældre og længere. Har man mulighed for at få fat i blod (schweiss) fra klovbærende dyr vil dette være det bedste at bruge som spor i stedet for kødslæb. Du skal bruge 250 ml. schweiss til et spor på 300 meter. I stedet for godbidder ved sporets ende, lægges en vildtdel, kanindummy, klov fra råvildt eller lignende. Lad hunden tage vildtdelen i munden og lad den afreagere. For hunden er “jagten” slut og byttet skal “aflives”. Lad gerne hunden bære byttet hjem til huset eller bilen hvor der byttes med godbidder.

Efterhånden indarbejdes kurver som i begyndelsen skal være store og med tiden gøres skarpere og skarpere. Indlagte kurver skiftes mellem at gå til højre og venstre.

3 grundregler.

  • Næsen sidder på hunden; ikke på dig. Stol på hunden.

  • Langsom hund lugter bedst.

  • “Læs” din hund mens den arbejder.

 

Hundens næse.

Mennesket har 5-8 mio. lugtceller med hver 6-8 tråde.  Hunden har 200 mio. lugtceller med hver 100-150 tråde.  Hunden kan arbejde med den samme lugt i lang tid.  Mennesket kan ikke arbejde med den samme lugt i lang tid.

Langsom hund lugter bedst.

Hunden tager i gennemsnit 5,4 åndedræt pr. sekund. Hunden tager 10-20 portioner luft ind i næsen, og herefter én portion luft ned i lungerne. Langsom hund: 0,5 m/sek. = 1 portion luft pr. 10 cm. Hurtig hund: 5 m/sek. = 1 portion luft pr. 1 meter. Går hunden af sporet stiger pulsen, og dermed åndedrættet.

Sporet.

Dynesporet. (Mennesket taber ca. 40.000 hudceller pr min.) 2-4 meter bredt, holder Ca. 20 min.

Kildesporet. 10-30 cm. bredt, optimalt efter ca. 30 min.

Individuel fært. Forbliver i området i længere tid.

Gunstige sporforhold.

  • Terræn. 

  • Agerjord.

  • Græsmark.

  • Eng.

  • Skov.

  • Ubefærdede arealer.

  • Vejr. 

  • Vindstille.

  • Fugtigt vejr.

  • Køligt vejr.

  • Støvregn.

  • (Sne).

Ugunstige sporforhold.

  • Terræn.   

  • Asfalt.

  • Stenjord.

  • Sand.

  • Stærk hølugt.

  • Stærkt befærdede arealer.

  • Stærk trafik.

  • Vejr.

  • Storm.

  • Hede.

  • Tørke.

  • Stærk regn.

  • Frost.

  • Stærk snefald.

  • (Tåge).

Udstyret.

  • Sporsele eller bredt halsbånd.

  • Line på 10 meter.

  • Sprøjteflaske og blod.

  • Evt. færtsko.

  • Handsker.

  • Gummistøvler.

  • Markeringer.

  • Vand til hunden.

  • Godbidder eller vildtdel.

Sporarbejdet.

  • Hunden må ikke være mæt.

  • Vær i arbejdsdrift.

  • Opbyg et fast ritual ved sporstart.

  • Gå sporet stille og roligt.

  • Straf er bandlyst.

  • Gå altid sporet til ende.

  • Ros overstrømmende ved sporets slutning.

  • Lad hunden afreagere.

  • Tag sele eller halsbånd af ved sporets slutning.

  • Før dagbog.

Sporarbejdet.

  • Hunden går på jagt.

  • Slår ihjel.

  • Og slæber byttet hjem til hulen.

Indflydelse på sværhedsgrad.

  • Sporets hviletid.

  • Sporets længde.

  • Knæk på sporet.

  • Vejret.

  • Terrænet.

Sværhedsgraden må kun øges på ét felt ad gangen.

Træningsforløb 1.

  • Lær terrænet at kende.

  • Brug tydelige og mange markeringer. Tøjklemmer eller malertape. (Husk at fjerne ALLE markeringer efter brug).

  • Vær 110% sikker på hvor sporet går.

  • Man skal kravle før man kan gå.

  • Hurtig succes er bedre end langsom fiasko.

Træningsforløb 2.

Slæb af foder, lever, lunge eller lignende.           Ståtid ikke vigtig (min.½ time).

Kort spor med blod.           Ståtid 2-3 timer.

Sporets længde øges.

Sporets ståtid øges.

Daggamle spor.           8-10 timer.

Overnatningsspor.

Tilbagegange og rundgange.

 

 

God fornøjelse.

Litteratur.

”Sporhundens ABC” af Manfred Müller.

”At arbejde med scweisshunde” af Niels Søndergaard.